En Skøn Sensommerdag ved Hjellen

En kort historie om Poul på fisketur

Det er en af de dage, hvor luften er lun, og lyset hænger blødt over vandet. Solen er måske på vej ned bag landet mod vest, og verden virker stille – kun den lette klukken fra pagajen  bryder roen. Poul sidder afslappet i sin kajak og driver langsomt hen over det spejlblanke vand ved Hjellen.

Han har grejet klar, snøren er ude, pagajen hviler på tværs af kajakken. Nu og da kigger han måske op, nyder stilheden og den duft, som kun sensommeren kan give – en blanding af tang, frisk vand og lune dufte fra land. Lidt længere ude springer en fisk, og Poul smiler for sig selv. Det sker han får bid og hvem ved – måske fanger han en dag en stor havørred.  Måske ved han, at det ikke kun handler om at fange noget; det er selve turen, der er gaven.

Aftendisen begynder måske at snige sig ind over landet mod vest, mens vandet skifter farve fra gylden til dybblå. En lille flok ænder glider lydløst forbi, og over dem flyver en sølvmåge lavt. Måske trækker Poul  vejret dybt, lader skuldrene falde på plads og tænker, at præcis sådan her burde alle dage slutte: i ro, på vandet, uden andet selskab end naturen og sin livsledsager.

Marianne tager et billede, prøver at fange stemningen – men ved godt, at den slags øjeblikke mest af alt skal gemmes i hjertet.