Der var 5 deltagere på Sensommerturen til skærgården, og vi kom ikke til at mangle frisk luft!
På vej derop fik vi en kæmpe regnbyge - men så var var regnvejret også stort set overstået. Derefter fik vi en del sol, behagelige temperaturer, frisk vind- og en enkelt mini regnbyge. Vi startede i medvind, og håbede på ændring i vindretningen- men sådan gik det ikke, så det endte med god modvindstræning!
Vi kendte alle Fjällbackaskærgården på forhånd, og den levede endnu engang op til alle forventninger. Turen blev et gensyn med mange velkendte steder, men nye steder og udfordringer blev også opsøgt. Ulsholmen er en meget fin lejrplads, - og turen dertil med passage af Tjurpannen er god bølgetræning!
Og selvom vi nu har set meget i området, er der rigeligt til mange ture fremover - Väderøerne ligger fx stadig og frister derude….