Vi holder to gange åbent hus og har brug for din hjælp

26. marts 2026 12:39 , af Marianne Isen

Frederikshavn Kajakklubs erfarne instruktører er klar til at tage interesserede med ud i en af klubbens havkajakker, når der er åbent hus i klubben på Rønnerhavnen 21. og 23. april fra klokken 17-19. Vi vil gerne opfordre klubbens medlemmer til at kigge forbi og hjælpe med at vise rundt og fortælle om klubbens aktiviteter.

21. og 23. april kan gæsterne prøve at ro havkajak, se klubbens faciliteter, høre om kajakklubbens arrangementer og melde sig til et træningsforløb. Der bliver tale om et træningsforløb, hvor klubben stiller alt udstyr til rådighed. Det gælder også til de to åbent hus-aftener i april. Deltagerne skal selv medbringe tætsiddende våddragt, vindjakke og sko uden snørebånd.

Træningsforløbet starter 2.maj med en formiddag i Østervrå svømmehal, hvor de nye roere introduceres til vandtilvænning og redningsøvelser. Herefter skal de melde sig ind i Frederikshavn Kajakklub, kontingentet er for voksne 1500 kroner pr. år. 

Derefter er der undervisnings- og træningsaftener hver tirsdag i maj måned klokken 17.30-20.30. De nye roere inviteres også til at deltage i klubbens fællesroninger, hvor der tages hensyn til at alle skal have en god oplevelse på vandet, og hvor der er masser af gode råd at hente.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om træningsforløbet er du velkommen til at kontakte:

Karl Erik Justesen på mobil: 21210920
Jette Gram på mobil: 26347509
Grete Wedege på mobil: 24407126

Hvis du mest har lyst til at se klubben og høre mere om at ro havkajak, så kig ind til den hyggelige standerhejsning, som i år foregår lørdag 11. april klokken 14 på Nordre Strandvej 60.