Hurtige makkerredninger

4. februar 2020 15:00 , af Lars Ullitz

Lørdag d. 1. februar var der trængsel i Østervrå svømmehal, hvor vi trænede hurtige makkerredninger.

Der blev øvet forskellige typer traditionelle makkerredninger - nu i hurtige udgaver, tremandsredning, scoop, hands of god og eskimoredning.

Der blev arbejdet igennem, så vi var til tider temmelig mange i bassinet på én gang.

For nogle blev det også til et par aha-oplevelser.

Den sidste lille time blev brugt til finpudsning af makkerredningerne samt på cowboy redninger plus lidt rulletræning.

Som sædvanlig var det en rigtig hyggelig formiddag.